NOMINEREDE OG VINDERE


Årets iværksætterpris

Nominerede og vindere, Skive Business Awards, SBADennis Drejer, Rito.dk (Vinder)

Dennis Drejer, 27 år, stiftede i 2014 Rito.dk, som i dag beskæftiger 20 medarbejdere. Dennis brænder for e-handel og online markedsføring og siger: ”Det handler ikke om produktet, men om markedsføring og kundeservice” Dennis vidste intet om garn, da han startede. Alligevel betragtes Rito.dk som den førende garnbutik på det danske marked. Iværksætteren har fravalgt investorer og banklån og har i stedet investeret sin egen opsparing og ikke mindst al sin tid i virksomheden. Dennis er blevet et forbillede for unge iværksættere i hele landet – bl.a. for sin unikke forretningssans, evnen til at se potentiale i utraditionelle brancher og sit gåpåmod. Han bliver omtalt som ”en af de bedste e-købmænd i hele Danmark”. Han har skabt arbejdspladser og vækst på Skiveegnen.

Anne Mette Lindemann, Lindemann Creative Minds

Annemette har, sammen med sine to sønner, udviklet brætspillet Skæg & Skøre Briller. Er Annemette Lindemann en erfaren spiludvikler? Næh! Er hun så interaktionsdesigner? Nej! Så må hun have en solid salgs- og markedsføringsuddannelse? Niks, heller ikke! Faktisk havde Annemette ingen forudsætninger for at kaste sig ud i det danske gamer-marked. Men en aften i 2011 fik hun og sønnerne en god idé og gik i gang med at udvikle et helt nyt brætspils-koncept fra bunden -uden at vide, hvad de gik ind til. Familien har selv sparket døren ind til de over 300 forhandlere, godt hjulpet på vej af flotte anmeldelser, titlen som vinder af Guldbrikken 2016 for ’Årets Selskabsspil’, en stor interesse på de sociale medier og god presseomtale. Familien Lindemann med mor i spidsen har arbejdet benhårdt, gået imod strømmet, har sat Balling på landskortet og skabt ”verdens sjoveste spil” .

John Jensen, Jewa

Tilbage i 2015 var John Jensen var kortvarigt handicappet efter en operation i armen, som gjorde at han havde svært ved at klare mange af dagligdagens gøremål. Denne begrænsning fik ham til at udvikle hjælpemidler, som blev startskuddet til JEWA Skive, som udvikler effekter, som kan gøre hverdagen lettere – specielt for personer med et handicap, svage og ældre. JEWA er på 1 år gået fra 0 til 15 ansatte (ansatte på fuldtid, flexjobbere, praktikanter, STU’ér, førtidspensionister og studenterhjælpere). Især tager viksomheden sig af mennesker, som ikke helt har fundet ståpladsen i livet, ved at give dem et meningsfyldt arbejde – så de forhåbentlig kan fortsætte på arbejdsmarkedet.

Årets erhvervspris

Nominerede og vindere, Skive Business Awards, SBAThise Mejeri (Vinder)

Thise er et af egnens kendte brands, der om nogen har sat Skiveegnen på landkortet. De økologisk mælkeprodukter er især populære i hovedstadsområdet, men også eksportmarkederne er faldet for det lokale mejeris prisbelønnede oste. Bl.a. Vesterhavsosten har høstet medaljer i både ind- og udland, men også med produkter som skyr og Jersey mælk har mejeriet markeret sig som både innovativt og bæredygtigt. Senest er lanceret en Urmælk. Thise Mejeri har netop udgivet en bog om virksomhedens udvikling fra ”økoflipper” til storkoncern indenfor økologisk fremstilling af mejeriprodukter.

Peter Strange Nielsen, Hancock

Hancock er grundlagt i 1876, og ejes og drives i dag af 4. generation, Peter Strange Nielsen. Hancock brygger fortsat efter de gamle metoder og recepter – og produkterne vinder udbredelse via service, godt håndværk, høj kvalitet samt ikke mindst smagen: ”Vi brygger det bedste øl – til dig, der kan smage forskel”. Senest er produktionskapaciteten udvidet og automatiseret for at kunne øge fleksibiliteten og imødekomme den stigende efterspørgsel. Hancock brander Skiveegnen i kraft af stor synlighed. Lokalt i kraft af beliggenheden og en stor deltagelse i lokalområdets brede foreningsliv. På det nationale plan i kraft af de gode produkter.

Carsten Bo Pedersen, Vikan

Vikan – eller Skive Børstefabrik i lokale folkemunde – er en virksomhed med en lang og stolt historie. Vikan har siden etableringen i 1898 været igennem en markant udvikling fra traditionel produktion af børsteprodukter til innovativ udvikling og produktion af hygiejniske rengøringsredskaber. Med eksport til mere end 89 lande og internationale vækstambitioner, er Vikan en af verdens førende producenter af hygiejniske rengøringsredskaber til især fødevareindustrien. I løbet af 2016 er Vikan bl.a. blevet tildelt prisen som ”Company of the year” af SOFHT og 2. pladsen i 3F’s landsdækkende konkurrence om ”Årets arbejdsplads”.

Årets Butik

Nominerede og vindere, Skive Business Awards, SBAHollys Dollroom (Vinder)

Hollys Dollroom er en trendskabende modetøjsbutik, der siden 2007 har solgt et univers af tøj, smykker, skønhedspleje og fodtøj – håndplukket fra både ind- og udland. Butikken er nytænkende, kreativ og inspirerende – og i konstant flow og udvikling. Hollys Dollroom ønsker at være den bedste inspirationskilde og rådgiver for kunden både i den fysiske butik og på online medier. Hollys Dollroom arrangerer diverse modeshows og skaber kvindeaftener med mening og lækker skønheds- og modeinspiration. Kunderne siger bl.a.: ”Man kan ikke gå gennem gågaden uden at smutte ind i Hollys Dollroom”.

Nørregades Varehus

Nørregades Varehus & Femilet Inshop er en af Skives ældste butikker med over 100 års historie. Varehuset har i dag specialiseret sig i to forskellige detailområder: Dels en stofbutik med metervarer, symaskiner, garn, sytilbehør, flag mm samt et skrædderi, der omforandrer og reparerer tøj. Dels en afdeling med lingeri, der bl.a. har specialiseret sig i brystproteser. Pr 1. januar 2017 gennemføres et generationsskifte. Else Arent og hendes mand overlader tøjlerne til deres datter, men vil dog stadig være ansat i butikken, da de hverken er klar til at undvære kunder eller kolleger.

Kære Børn

Butikken har en ambition om at være bedst til kundeservice og en målsætning om, at alle varer skal leve op til den højeste sikkerhed og de bedste standarder. Louise Møller Pedersen overtog den 30 år gamle butik efter sin mor i 2010. Butikken er siden vokset fra 550 til 1000 m2 og fra 4 til 6 ansatte, heraf 1-2 elever. Kære Børn donerer ikke solgte varer til bl.a. det lokale Sabro Børnehjem samt børnehjem i Rumænien og Bosnien og tager gerne en jobpraktikant eller en person i udredning med det formål at få vedkommende tilbage på arbejdsmarkedet.

Årets medarbejder

Nominerede og vindere, Skive Business Awards, SBAGitte Bundgaard, Nørregades Varehus (Vinder)

Gitte har siden 1999 betjent kunder i Skives butikker. Heraf 10 år i Botex og senest 1,5 år i Nørregades Varehus & Femilet Inshop. Her står Gitte for at give kunderne en god oplevelse – bl.a. indenfor proteser. For Gitte er det vigtigt at have viden om de ting, hun sælger. Hun sætter en ære i at spørge ind til kundens behov og er ærlig overfor kunderne i stedet for blot tale dem efter munden. Gitte og er ikke blot værdsat hos kunderne, men er også en god kollega, der altid står klar til at hjælpe. Kunder siger ”Gitte er fantastisk sød og hjælpsom. Hun står altid klar med et smil og god service”.

Bjarne Kristiansen, Intersport gågaden

Bjarne er faglig dygtig og yderst kompetent. Dette udviser han også overfor sine yngre elever i butikken, hvor han får tingene sagt på en ordentlig måde, uden at virke snoppet. Kundevenlig og rolig på en positiv måde.

Jeanette Lindstrøm, Skousen

Jeanette er der altid for sine kolleger og er altid klar med støtte, når der er behov for det – både arbejdsmæssigt og privat. Hun får butikken til at køre – får det hele til at hænge sammen. Ud over at være fagligt dygtig, er hun altid smilende og i godt humør, giver altid en super god service og er altid velorienteret om produkterne. Kunderne føler altid, at de får lidt ekstra for pengene, når de handler med Jeanette. Jeanette er simpelthen en fantastisk medarbejder og den bedste kollega man kan få.

Jobcentrets virksomhedspris

Nominerede og vindere, Skive Business Awards, SBAMartin Bundgaard, Superbrugsen Roslev (Vinder)

SuperBrugsen tager et stort socialt ansvar og er en virksomhed, der rummer mange forskellige mennesker. Alle ansatte i virksomheden ser den ”hele person”, både arbejdsrelateret og privat, og er med til at integrere og ”løfte” praktikanten. Der er altid mulighed for en snak, når/hvis praktikanten har behov for det under forløbet – og der er stor fleksibilitet ift. mødetider, hvilket ofte er en forudsætning for målgruppen. Det er fantastisk at se/opleve den forandring, der er sket for mange borgere med komplekse problemstillinger, og se hvordan de er vokset med opgaverne – har fået selvværd.

Bent Mølgaard, Kulturcenter Limfjord

KulturCenter Limfjord (KCL, KCL Badeland og Motion og Cinema3) er landsdelens største oplevelsescenter, der hvert år besøges af ca. 850.000 gæster. Hos KCL sætter man en ære i, at hver enkelt af de mange gæster føler sig velkommen og får en god oplevelse. KCLs professionelle og engagerede medarbejdere haft sideløbende haft mulighed for og overskud til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave ved at være mentor for fleksjobbere, voksenelever og virksomhedspraktikanter, der udfører deres opgaver som en integreret del af staben. Også på det sociale område lever KCL op til sin vision: Vi tør – vi vil – vi gør!

Jørn Christensen, Alu-Glas A/S

Virksomheden fik i maj måned 2 flygtninge i praktik i produktionen. Begge er efterfølgende ordinært ansat og der er pt en ny praktikant i produktionen – med henblik på ansættelse. Derudover har virksomheden en borger i praktik på kontoret – også med henblik på ordinær ansættelse. Produktionen ledes af fantastisk rummelige og dygtige mennesker, der kan håndtere en produktion, så de udsatte borgere hurtigt finder sig til rette på arbejdspladsen. Overalt på virksomheden er der en fantastisk imødekommenhed – og alle tager imod på en helt fantastisk måde.

Jobcentrets virksomhedsmentor

Nominerede og vindere, Skive Business Awards, SBABenny Simonsen, værkfører, Alu-Glas A/S (Vinder)

Benny er et fantastisk rummeligt menneske. Anviste borgerne får fra dag 1 den bedste modtagelse og bliver lynhurtigt integreret – og hvis han eller hun arbejder tilfredsstillende er der meget kort vej fra praktik til ordinært job. Benny har et altid et smil på læben. Han forstår at få det bedste frem i folk og tager sig altid tid til at tale om det, der er behov for. Ordentlighed, engagement, tilnærmelighed, ærlighed, evnen til at lytte aktivt og stille spørgsmål samt en iboende interesse i at hjælpe andre til at få succes er det, der kendetegner Benny.

Dorthe Thorgård, butikschef Fakta

Dorthe har gennem sine to år som mentor udvist den rummelighed og menneskelig indsigt der er nødvendigt for at flytte et menneske. For Dorthe er det specielt givende, når det lykkes at give en udsat borger redskaber til at blive bedre og ikke mindst at tro på egne evner I forbindelse med en ressourcestærk integrationsborger, der ikke talte dansk, sørgede Dorthe for, at borgeren blev ansat uden praktikforløb og var primus motor for integrationen til det sociale liv på stedet. Dorthe har haft fin fornemmelse for at skabe succes for de mere end 10 borgere, der i perioden har været i praktik på stedet.

Bente Holmgaard, køkkeleder, BOMI

I løbet af de seneste 10 år har Bente være mentor for ca. 200 borgere med problematikker og udfordringer af såvel psykisk som fysisk karakter. Bente stiller krav, men skaber samtidig tillidsfulde rammer og opgaver med mening for den enkelte mentee, som hun følger tæt. Med empati, opmærksomhed og et ”fast” væsen, formår Bente at have adskillige borgere i forløb på samme tid – også i perioder med meget pres på køkkenet. Bente møder mennesker hvor de er, ser muligheder fremfor begrænsninger, får borgerne til at tænke positive tanker om sig selv og giver dem ansvar.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer vores cookie- og privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close